De sidste uger op til fødslen er fyldt med en helt særlig blanding af forventning og uro.
Der er så meget, man glæder sig til, og samtidig så mange spørgsmål, der dukker op: Har vi det, vi skal bruge? Har vi tænkt på det hele? Sådan har det formentlig altid været for kommende forældre, og det er helt naturligt at ville være godt forberedt.
Vi har her samlet en tjekliste med de vigtigste ting, som I roligt kan pakke til fødslen. Noget af det kan være overflødigt for i jeres situation, men det er rart at have det med - andet kan være noget, I slet ikke havde overvejet.
I kan downloade tjeklisten og krydse af i takt med at I får pakket tasken.
Hvad skal man selv have med til fødslen?
Selvom jeres valgte fødested er fuldt forberedt på, at I kommer og føder, så er alligevel en god idé at undersøge, hvad det rent faktisk indebærer. Der er stor forskel på, hvordan hospitalerne og fødestuerne er indrettet - og dermed også, hvad I selv skal stå for at medbringe, så oplevelsen bliver ekstra tryg og komfortabel. Et godt sted at starte er at få købt en god pusletaske - den får I brug for allerede fra første dag.
Du skal som minimum medbringe vandrejournal og sundhedskort.
Den komplette pakkeliste
I tjeklisten herunder kan du finde inspiration til, hvad vi ellers vil anbefale at medbringe til den store dag. Alle fødsler er forskellige, og derfor skal du naturligvis kun pakke det, du mener du selv får brug for.
Til dig, der skal føde
- Vandrejournal og sundhedskort
- Liste med ønsker til fødslen
- Tøj til dig selv:
- Komfortabel skjorte/kjole/T-shirt
- Bløde trusser med god bredde
- 2 stk. amme-bh’er - såsom dem fra Carriwell
- Varme sokker
- 2-3 sæt skiftetøj
- Morgenkåbe
- Tøj til hjemturen
- Hjemmesko/klipklappere
- Toilettaske
- Lanolincreme til ømme områder
- Læbepomade - tørre læber er almindeligt under fødslen
- Ammeindlæg (engangs- eller i uld)
- Efterfødselsbind - f.eks. fra Momkind
- Hårelastikker/hårspænder
Mange vælger at købe et efterfødselskit, der indeholder alt, du skal bruge til mild pleje og lindring i dagene lige efter fødslen. Blandt andet en skylleflaske, salve, kølende gel-puder mod hævelse, engangsunderbukser, efterfødselsbind osv.
Du finder et nøje udvalgt sortiment af plejemidler til den første tid, som mange nybagte forældre har haft god erfaring med - både til mor og baby.
Til baby
- 2-3 sæt tøj i str. 50 og 56
- Bodystockings
- Et par stofbleer
- Bleer, str. nyfødt
- Babyhue
- Sokker
- Varm trøje eller dragt til turen hjem
- Babytæppe eller dyne og betræk
- Sutter
- Nusseklud eller bamse
- Autostol
- Lift
Fælles
- Opladere til mobiltelefoner
- Hovedpuder og betræk
- Underholdning til ventetiden - f.eks. læsestof eller tablet
- En forlængerledning
- Musik/playliste - højttaler, hvis ikke der er det på fødestuen
- Energirige snacks, der er lækre selv i en sen nattetime
- Madpakke, hvis der er noget særligt, I har lyst til at spise foruden hovedmåltiderne
Download pakkelisten her. Print den ud, eller gem den på telefonen, så I kan blive klar til den store dag.
Hospitalstasken til det planlagte kejsersnit
Skal du have et planlagt kejsersnit, så har du den fordel, at du ved, hvornår den famøse hospitalstaske skal pakkes og stå klar. Indholdet er der ikke den store forskel på, da du vil få brug for mange af de samme ting. Der er dog et par ting, du med fordel kan pakke med i tasken.
Den danske brand Momkind udvikler produkter, der er som skabt til enhver fødsel, hvad end det er en vagnial fødsel eller et kejsersnit. I udvalget er der alt fra amme-bh’er, køle/varmeposer og kejsersnittrusser, som er designet til at støtte under helingsprocessen.
Med et kejsersnit skal I forvente længere indlæggelse, og derfor kan det være fint at være forberedt med et ekstra skiftetøj, der er rart og behageligt. Ved kejsersnit er det vigtigt med tøj, der sidder løst på maven og har kantbånd godt oppe over navlen.
Glem ikke turen hjem igen
Turen hjem er ofte det øjeblik, hvor det for alvor går op for én, at man nu er en familie med et lille nyt medlem. Her er det vigtigt, at have styr på en lift, barnevogn eller duo/kombivogn samt at autostolen er monteret korrekt, inden I skal afsted. Det er en god idé at have den på plads i god tid, gerne allerede nogle uger før terminen, så I ikke skal tænke på det midt i alt det andet. Se vores udvalg af autostole til baby her, hvis I stadig er ved at vælge den rigtige til jeres bil.
Få personlig rådgivning i Kære Børn
Ingen kan forberede sig 100 procent på, hvordan de første dage med et nyt familiemedlem kommer til at føles, men med de rigtige ting i tasken er I godt rustet til at møde dem med lidt mere ro. Er du i tvivl om, hvad der passer bedst til jer, er du altid velkommen til at kontakte os.
Vi har talt med mange forældre i samme situation og deler gerne vores erfaring, uanset om det er store overvejelser om hvilken autostol I kan fragte den lille i, eller blot et lille praktisk spørgsmål.










