At vælge barnevogn kan hurtigt føles som en stor beslutning. Der er mange modeller, mange funktioner – og endnu flere meninger.
Men i virkeligheden handler det mindre om, hvad der er “bedst”, og mere om, hvad der passer til dig, din familie og jeres hverdag. For der er stor forskel på, om du primært går ture i byen, på grusstier eller i skoven og om I bor i hus eller lejlighed. Det har meget at sige, om familiens mindste sover lur i haven eller på altanen. Og netop de faktorer bør være udgangspunktet for dit valg.
Start med din hverdag – ikke vognen
Lad os starte med at få udgangspunktet på plads. Inden du kigger på modeller og funktioner, kan det være en god idé at tage et skridt tilbage og se på din hverdag.
- Hvor går du typisk ture?
- Er det på asfalt, stier eller ujævnt terræn?
- Skal vognen ofte ind og ud af bilen – eller måske op og ned ad trapper?
Det er de spørgsmål, der gør det lettere at finde en løsning, der fungerer i praksis.
Byliv: Når fleksibilitet er vigtigst
Hvis du bor i byen, er det ofte fleksibilitet, lethed og størrelsen, der gør forskellen. Her kan en mere kompakt vogn være en fordel. Den er nemmere at manøvrere rundt gennem smalle fortove, ind og ud af butikker og op i offentlig transport.
En duo/kombivogn kan være et godt valg, hvis du har brug for noget, der er let at folde sammen og tage med. Den fylder mindre, vejer mindre – og gør det lettere at komme rundt i en travl hverdag og på ferien.
Til gengæld er komforten og vognens levetid med dit barn ofte lidt mindre end i en klassisk barnevogn, hvilket kan mærkes på længere ture.
Natur og land: Når komfort og stabilitet tæller
Hvis du ofte går lange ture i naturen eller på ujævne stier såsom i skoven, ved havet eller lignende, er det andre egenskaber, der bliver vigtige.
Her er det især: store hjul, god affjedring, stabilitet og en rummelig liggedel, der gør en forskel.
En klassisk barnevogn er ofte det bedste valg i denne situation. Den er bygget til at give maksimal komfort – både for dit barn og for dig, der skubber. Den er måske lidt større og tungere, men til gengæld får du en vogn, der glider lettere over grus, kantsten og ujævnt underlag. Den rummelige liggedel giver samtidig dit barn mulighed for at ligge fladt og sove trygt. Du kan se de forskellige muligheder inden for klassiske barnevogne til hverdagsbrug her.
Kombination: Én vogn, flere behov
For mange familier er hverdagen en blanding af lidt af det hele. Måske bor du i byen, men går ture i naturen i weekenden. Eller du kører ofte i bil og har brug for noget, der er nemt at have med.
Her kan en duo/kombivogn igen være en rigtig god løsning, da den både kan bruges som barnevogn og klapvogn. Den giver jer dermed mulighed for at tilpasse vognen over tid, både i forhold til dit barns udvikling og jeres behov i hverdagen. Én vogn, der kan bruges fra spædbarnet til den aktive tumling.
Vi har samlet udvalget her, så du kan finde inspiration i udvalget af duo- og kombivogne til forskellige behov.
Godt at vide!
Mange vælger barnevogn ud fra én type tur, men bruger den i langt flere situationer. Tænk over, hvordan din uge faktisk ser ud, ikke bare din ideelle gåtur. Det giver et langt mere realistisk valg – og en vogn, du bliver glad for i hverdagen og weekenden.
Små forskelle, der gør stor forskel i hverdagen
Når du har en idé om hvilken barnevognstype, der passer bedst til din livsstil, er det de små detaljer, der afgør, hvor godt det fungerer i praksis. En vogn kan være rigtig god på papiret, men hvis den er besværlig at håndtere i din hverdag, bliver den hurtigt mindre brugt. Derfor anbefaler vi altid familierne at komme ud i en vores lokale Kære Børn-butikker for at se og prøvekøre de forskellige barnevogne.
Her kan du få syn for sagen og vurdere:
- Hvor tung er vognen?
- Er den nem at folde sammen?
- Hvor meget fylder den i bilen?
Det er ofte her, forskellen mærkes i hverdagen – ikke nødvendigvis i de store specifikationer.
Vil du have nogle gode tips til, hvordan du kan få mest muligt ud af din barnevogn? Læs vores blogindlæg om, hvordan du kan forlænge barnevognens levetid her.
Undervurdér aldrig tilbehøret til barnevognen
Selve vognen er én ting, men det rigtige tilbehør kan gøre en stor forskel i hverdagen. Det er ofte de små tilføjelser, der gør forskellen mellem en løsning, der fungerer – og en, der virkelig gør hverdagen lettere.
Vi anbefaler følgende:
- Regnslag – beskytter mod regn, vind og sne.
- Myggenet – holder insekter væk fra dit barn.
- Lift/multifunktionslift – giver ekstra komfort til din baby.
- Kopholder – perfekt til kaffe på farten.
- Organiser – giver ekstra opbevaring lige ved hånden.
Du kan finde inspiration til alt det, der gør turen nemmere i hverdagen, i weekenden eller på ferien her.
Den rigtige vogn er den, du får brugt
Der findes ikke én barnevogn, der er den rigtige for alle.
Den rigtige vogn er den, der passer til din hverdag – og som du rent faktisk får brugt.
Når den fungerer i praksis, bliver det lettere at komme afsted. Turene bliver lidt mere spontane. Og hverdagen glider lidt nemmere.
Og det er i virkeligheden det, der betyder mest.
