Spring til indhold

📦 Gratis levering til pakkeshop eller butik ved køb over 499 kr.

Kære Børn A/S
På tur

Solen, varmen og din baby – det du skal vide om sommeren med de mindste

Sommer betyder lange lyse dage, ferier og masser af tid udendørs. Og når der er kommet en lille ny til familien, er det helt naturligt at glæde sig til at tage de første ture til stranden, i sommerhuset eller på café med barnevognen.

Men sommer med baby kræver også lidt ekstra omtanke. Babyer regulerer nemlig ikke varmen på samme måde som voksne, og deres hud er langt mere følsom over for solen.
Heldigvis skal der ikke meget til. Med de rette forholdsregler og lidt planlægning kan I trygt nyde sommeren sammen – både hjemme og på ferie.

Sommer med baby handler først og fremmest om skygge

Når solen skinner, er det fristende at finde solcremen frem med det samme. Men for de mindste børn er skygge faktisk den vigtigste beskyttelse.

Jo yngre barnet er, desto mere bør direkte sol undgås. Derfor er det en god idé at planlægge dagens aktiviteter, så I kan opholde jer i skyggen midt på dagen, hvor UV-strålerne er stærkest.

Det betyder ikke, at I skal blive indenfor hele sommeren. Tværtimod. Men en parasol, et skyggefuldt træ eller en overdækket terrasse kan gøre en stor forskel.

Når I er på tur, kan det være en fordel at have det rigtige udstyr med. I kategorien på tur med baby og børn finder du blandt andet produkter, der gør det lettere at skabe skygge, komfort og fleksibilitet på sommerens små og store eventyr.

Sådan holder du din baby tempereret på varme dage

Babyer bliver hurtigere varme end voksne, og de kan ikke selv fortælle, når temperaturen bliver for høj. Derfor er det en god idé at klæde dit barn i let og luftigt tøj af naturlige materialer, såsom merinould, som hjælper kroppen med at komme af med varmen og holder huden tør. 

Vær særligt opmærksom på barnevogne og lifte. Selvom det føles køligt udenfor, kan temperaturen hurtigt stige inde i vognen, hvis luften ikke kan cirkulere frit. Pas eksempelvis på med at hænge en stofble op foran kalechen, da det kan holde mere på varmen end skabe skygge. 

Mærk jævnligt dit barn i nakken. Hvis huden føles meget varm eller fugtig, kan det være et tegn på, at barnet har det for varmt.

Hvornår må baby få solcreme på?

For de allermindste babyer anbefales det først og fremmest at beskytte huden med skygge, let tøj og solhat. Anbefalingen er, at babyer under 1 år bør holdes helt ude af solen. Hvis det ikke er muligt at undgå solen helt, kan du fra barnet er omkring 6 måneder begynde at bruge solcreme på de områder, der ikke kan dækkes af tøj. 

Når barnet bliver ældre og opholder sig mere aktivt udendørs, bliver solcreme en naturlig del af sommerrutinen.

Her er tommelfingerreglen enkel: Solcremen skal på, inden I går ud i solen. På den måde får den tid til at trænge ind og beskytte huden bedst muligt.

Hvilken skal du bruge solcreme til baby?

Når du skal vælge solcreme til dit barn, er det en fordel at gå efter produkter, der er udviklet specifikt til børn.

Her er det værd at kigge efter:

  • SPF50 (Sundhedsstyrelsen anbefaler SPF30 som m)
  • Vandfast beskyttelse
  • Solcreme udviklet til børn
  • Skånsomme ingredienser

Et godt eksempel er Lille Kanin Solcreme SPF50, som er udviklet med fokus på børns sarte hud og giver høj beskyttelse på solrige dage. Som alternativ og tilføjelse til solcreme, kan du overveje UV-beskyttende produkter, såsom UV-tæppe og tøj fra Cloby.

Hvis du ønsker at se flere produkter til pleje af dit barns hud, finder du også et stort udvalg af plejemidler til baby og børn

Godt at vide!

Mange tror, at et regnslag kan bruges som solafskærmning på varme dage. Men et regnslag kan faktisk få temperaturen i barnevognen til at stige hurtigt. Brug i stedet naturlig skygge, en parasol eller anden UV-beskyttelse, så luften fortsat kan cirkulere omkring barnet.

Det er rart at have med på sommerens ture

Når vejret er varmt, er der nogle ting, som hurtigt bliver uundværlige.

Et myggenet kan være en stor hjælp på ferier og sommeraftener. En ekstra stofble eller muslin-klud kan bruges til alt fra skygge, og vådservietter er selvfølgelig et must til aftørring efter is.

Derudover er det selvfølgelig vigtigt altid at have vandflasker med til hele familien, så alle får rigeligt at drikke i sommervarmen. Det handler ikke om at pakke mest muligt – men om at have det, der gør dagen lidt nemmere. Du finder alt til måltidet her, hvor der både er madkasser og drikkedunke til når I er på tur.

Sommerferie med baby behøver ikke være kompliceret

Det er let at blive bekymret for, om man gør det hele rigtigt. Men sommer med baby handler sjældent om at følge en perfekt plan.

Ofte er det de små ting, der gør den største forskel: lidt skygge, en god solhat, rigeligt med væske og de produkter, der passer til jeres familie og jeres måde at være sammen på.

Når du er forberedt på sol og varme, kan du i stedet bruge energien på det vigtigste – at nyde sommeren og skabe gode minder sammen med dit barn.

Forrige indlæg Næste indlæg